Jungiansk psykologi

re på sin solbådC.G. Jung (1875-1961) var schweizer og voksede op i Schweiz. Han var uddannet læge og psykiater.
I sine første professionelle år havde han en tæt tilknytning til Sigmund Freud, der anså Jung for at være sin kronprins.
Men det kom i 1913 til et brud mellem de to. Grunden til bruddet havde sin årsag i forskellige opfattelser af drømmenes væsen og det ubevidste. Dette brud kastede Jung ud i en større krise, der som sit resultat havde, at han udviklede sin egen forståelse af den menneskelige psyke.

Nogle karakteristika for den jungianske psykologi til forskel fra den freudianske/psykoanalytiske er:
– At menneskets ubevidste psyke udover det personligt ubevidste består af det kollektivt ubevidste, arketyperne.

– Det symbolske sprogs betydning for forståelsen af individet. Drømmene ses fx som symbolske fortællinger fra det ubevidste.
– Individuationsprocessen, der er en proces mod større helhed og integration af personlige styrker og begrænsninger.
– Åbenhed for menneskets åndelige og religiøse dimension.

Afstanden mellem den freudianske psykoanalyse og den jungianske analyse er ikke længere så markant. Begge retninger er blevet præget af og har indarbejdet nyere psykologiske erkendelser og teoridannelser vedr. barnets tidlige udvikling.
Den klassiske freudianske psykoanalyse har bevæget sig fra at være driftsteori til at være en teori, der søger årsagerne til de psykiske lidelser i barnets tidlige relationer

Således har den jungianske psykologi også gjort lignende bevægelse. Den klassiske jungianske opfattelse så analysen som en udfoldelse af den individuelle personlighed gennem et arbejde med det arketypiske grundlag. Den klassiske analyse var optaget af arbejdet med drømme og symboler, så analysen var finalt orienteret og relationerne til nære pårørende og barndommens strukturer og mønstre havde ikke en fremtrædende plads.

I dag er jungiansk analyse i langt højere grad optaget af de første relationer og de psykiske mønstre og strukturer, der grundlægges i barndommen uden dog at miste de klassiske jungianske karakteristika