De fleste opsøger en psykoterapeut, fordi de ’slås’ med noget, som de har svært ved at finde en løsning på og som bliver ved med at fylde i deres liv på en uhensigtsmæssig måde, typiske temaer i en psykoterapi kan være angst, depressive tilstande, stress, mindreværd, tomhed, meningsløshed.
Men der kan også være tale om akutte problemer, som man har brug for hjælp til at løse, konflikter man har brug for hjælp til at forstå og evt. finde løsninger på.
For par kan anledningen være erfaringen af at man igen og igen ender i de samme frugtesløse diskussioner, der antager karakter af skyttegravskrig; at man slider på hinanden; ikke føler sig set og at der ikke er plads til en i forholdet, at kærligheden måske blegner og man begynder at overveje forholdet.
Anledningen til psykoterapi kan også være en midtvejskrise, at man er nået et sted i livet, hvor man mangler noget. Hvor det der før fyldte og gav mening har mistet sin betydning og man står rådvild overfor hvad man vil med resten af sit liv
Eller anledningen til at opsøge psykoterapi kan være et generelt ønske om selvudvikling, at finde en måde at leve sit liv mere fuldt. Oplevelsen af, at der er sider eller potentialer, man ikke får levet ud.
Psykoterapi er en klinisk anerkendt metode til behandling af psykiske problemer. Psykoterapi er en fælles betegnelse for forskellige retninger, der arbejder på hver deres særlige måde med hver deres særlige fokus. Men fælles er, at psykoterapi er samtaleterapi dog ofte med inddragelse af andre ’medier’, fx i kropsterapi hvor der også arbejdes med kroppen eller symbolske tilgange.
Ved hjælp af samtalen undersøges og udfoldes de problemkredse og symptomer som bringes op i terapien. Som regel medfører denne mere fænomenologiske undersøgelse, dels at bevidstheden øges og at man langsomt også begynder at erstatte gamle handlemønstre og måder at være i verden på med nye og mere hensigtsmæssige.
Psykoterapi fører som regel til en øget selvindsigt og selvforståelse.
Ex. Det er svært at sætte grænser, igen og igen indkasserer man oplevelsen af at ens grænser bliver overskredet og at man ikke kan få sagt fra, hertil og ikke længere. Ved spørgende at undersøge og udforske de psykologiske aspekter i det at sætte grænser hhv. ikke sætte grænser og hvilke følelser, erindringer, forestillinger, der er forbundet med at sætte grænser kan man blive klogere på hvorfor det er så svært at sætte grænser, i hvilke situationer det er, at ens grænser bliver overskredet og langsomt vil man sikkert blive i stand til at lære at sætte sine grænser og ikke igen og igen komme ud for, at de ikke respekteres.
Læs evt. mere på psykoterapeutforeningens hjemmeside:
https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/om-psykoterapi
https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/psykoterapeut-vs-psykolog-og-psykiater