Jungiansk analyse er en dybdepsykologisk terapiform, der hviler på C.G. Jungs psykologiske teorier og de udviklinger, der gennem årene har været af denne.
Det er som regel en længerevarende terapi, hvor man mødes regelmæssigt over flere år, men kortere forløb, hvor man fokuserer på en enkelt eller to problemstillinger, er også en mulighed.
Jungiansk analyse hviler på den antagelse, at menneskets psyke udover den bevidsthed vi har om os selv også har en ubevidst del, der er lige så meget os, som den bevidste del. I det ubevidste ’bor’ de dele af den person vi også er, som af forskellige årsager ikke kan rummes i bevidstheden. Det kan være negative eller positive aspekter af personligheden.
Det ubevidste optræder blandt andet i drømme og andre symbolske udtryk, der kompenserer eller komplementerer den bevidste forståelse. Ved at lade den bevidste forståelse og det ubevidste udtryk mødes, fx i samtale om og analyse af drømme, kan man få en dybere og mere kompleks forståelse af sig selv. Drømmene kan både afspejle konkrete oplevelser i hverdagen og de kan afspejle den proces, der er i gang.
Når man arbejder kontinuerligt med drømmemateriale, vil der ofte være drømmetemaer, der går igen. Jo længere fra bevidstheden drømmens emne er jo voldsommere og mere arketypisk karakter antager det ofte. Et eksempel kan være, at først optræder et drømmetema i dyriske eller mytologisk skikkelse, efterhånden som der arbejdes med temaet vil det ændre karakter, måske vil temaet begynde at blive belyst ved menneskers interageren i drømmene, og senere endnu måske ved at kendte mennesker optræder i drømmen.
Et eksempel kunne være, at ens egen styrke og handlekraft er spaltet fra, at man ikke udlever det potentiale, der i virkeligheden er i ens personlighed. Det kan der være mange grunde til, og man kan måske i begyndelsen selv have svært ved at se, at det forholder sig sådan. Drømmene kan så i begyndelsen portrættere denne ubevidste side i form af stærke og kraftfulde dyr, måske en tiger. Og fordi man ikke kan forholde sig til sin egen handlekraft, vil tigeren måske optræde som forfølger. Den er så at sige efter en, dels fordi det den repræsenterer gerne vil integreres men også fordi tanken om handlekraft opleves som farligt og truende. Senere, når man får arbejdet med temaet handlekraft, kan det begynde at antage karakter af personer i drømmene og senere endnu kan handlekraften portrætteres af mennesker man kender, der besidder denne handlekraft.
Via dette arbejde lærer man også sine egne indre arbejdsmodeller at kende. John Bowlby skriver i ’Attachment and Loss’ (de bøger, hvor han også udvikler tilknytningsteorien) om hvordan det lille barn i sit møde med de nære omsorgspersoner danner sig et billede af hvem det selv er, hvordan det er at være i verden og hvad man kan tillade sig hhv. ikke tillade sig:
På grundlag af de virkelige relationer til de virkelige tilknytningspersoner dannes arbejdsmodeller (Bowlby 1973, p. 203) af verden og sig selv i verden og ud fra dem forstås livets begivenheder, og forventninger til fremtiden formes også af dem.
Det er også en antagelse i den jungianske psykologi, at det ubevidste rummer et helende drive, der så at sige driver psyken frem mod heling af psykiske sår, frem mod den mere hele personlighed.
https://dictionary.apa.org/psychotherapy
https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/om-psykoterapi