PSYKOLOGI TIL HVERDAGSBRUG – en kursusrække

Sønderborg folkeuniversitet efteråret 2026 0g foråret 2027 i samarbejde med Karen Mølbæk; foreløbigt program:

Over 10 gange vil vi berøre nogle af de centrale områder i menneskers liv og vores relationer. Vi indleder med hvordan den voksnes personlighed dannes og vores forskelle i personlighed, altså fokus på det individuelle. Derefter vil det handle om den voksnes relationer, hvordan vi indgår i dem og hvordan de påvirker vores liv. Afslutningsvis vil vi igen fokusere på individet og dets indre liv.

1. hvad er psykologi overhovedet: Psykologi som selvstændigt fagområde er et forholdsvis nyt fag men der eksisterer allerede adskillige forskellige tilgange til psykologien. Derfor indledes med lidt historie og en oversigt over forskellige forståelser af hvad psykologi er. Fokus vil dog være på den psykodynamiske tilgang til menneskets psyke.

2. Udviklingspsykologi beskæftiger sig traditionelt med barnets udvikling og psykologiske dannelse. Men også det voksne menneskes psykologiske konstitution og livsopgaver (Erikson) undersøges.

3. typologi, hvorfor vi er så forskellige. De fleste af os kender til personlighedstest og flere har måske endda prøvet det i forbindelse med jobansøgninger. At inddele mennesker i personlighedstyper går langt tilbage i historien. Denne gang vil vi beskæftige os med C.G. Jungs typologi og hvad der kendetegner de enkelte mennesketyper. Jungs typologi er den der ligger til grund for Myer-Briggs berømte personlighedstest. Vi afslutter gangen med at prøve en test.

4. Relationernes betydning i vores liv og i vores hverdag, vi indgår oftest i mange forskellige relationer – til familie, venner, kolleger, de andre i foreningen. Hvordan bidrager vi selv til relationen og hvordan påvirker de andre os og vores måde at være på? Hvad er det der gør, at mødet med nogle mennesker opleves som opløftende og givende, mens relationen til andre mennesker udvikler sig til konflikt og ballade?  

5. stress og traumer, fylder meget i vores tid. Mange mennesker oplever at gå ned med stress med alle de følelsesmæssige følger det ofte får. Mange har også gennem livet grimme oplevelser, der sætter sig i dem som traumer. Det skal vi se nærmere på denne gang. Hvordan kan man psykologisk forstå stress og traumer og hvordan kan man psykologisk arbejde med dem?

6. parforholdet, kan være en anden stor udfordring, mange vil opleve at man med årene får tilbagevendende diskussioner og konflikter. Der vil blive talt om dynamikker i parret, og hvordan vi ubevidst påvirker hinanden. Der vil også være konkrete forslag til at arbejde med måden at være par på og hvordan man kan forbedre ’tonen’ og dermed glæden i forholdet.

7. forældre-børn relationen er udviklingspsykologien set fra forældre siden. Den første gang om udviklingspsykologi havde fokus på hvordan forældrenes måde at være overfor barnet præger barnets psyke og oplevelse af verden. Denne gang ser vi relationen fra forældre side, hvordan kan vi skabe et sundt og nærende opvækstmiljø for vores børn, hvad skal man være opmærksom på samt hvordan man overfører sine egne værdier til sine børn.

8. drømme og andre symbolske udtryk vi har også et liv med os selv, hvis man kan udtrykke det sådan. Vi har et indre liv, som vi måske ikke deler med andre eller kun med nogle få. Det viser sig i tanker, følelser, fornemmelser, ting vi reflekterer over osv men det viser sig også i vores drømme og andre symbolske udtryk. Denne gang vil det handle om drømme og hvordan menneskers indre psykologiske liv har fundet udtryk if fx myter og eventyr.

9. livskriser og spørgsmålet om mening der er nogle perioder i menneskets liv, der for mange mennesker er forbundet med kriser. Der er overgangen fra barn til voksen, teenageårene, hvor man skal finde ud af sig selv. Men denne gang vil fokus være på midtlivskrisen, som ofte er præget af tvivl om og evt opgør med de måder man tidligere har levet på, og spørgsmålet om livets mening og livsfylde fylder en del.

10. spiritualitet er menneskets religiøse søgen. Hvor vi søger efter en mening og sammenhæng ud over os selv, ofte er det oplevelser eller længsler efter at være indfældet i den større sammenhæng, ikke bare være et alene stående individ i ’universet’ men at kunne have følelsen af at være forbundet med noget større