6 gange med teoretiske oplæg og arbejde med egne drømme.

Med udgangspunkt i deltagernes egne drømme vil vi undersøge drømmens sprog og måde at udtrykke sig på: Har drømme en typisk opbygning? Hvordan kan man forstå de forskellige kategorier af drømme? Hvad er drømmenes sprog ofte billeder på? Hvilke vigtige symboler optræder ofte i drømme?
Vægten vil ligge på den psykologiske forståelse og individuelle erfaring af og med drømmen og fokus vil således ikke være på videnskabelige undersøgelser og forskning i drømme. Men vi vil arbejde med drømmen som et personligt og psykologisk udtryk.
Altså en kombination af undervisning og undersøgelse af de enkelte drømme uden at gå i dybden med det personlige indhold. Gruppens formål er ikke terapi men undersøgelse af drømmenes væsen.
Tavshedspligt og empatisk forståelse for den enkeltes drømme
6 torsdage i efteråret 2026:
27. august; 10. september; 24. september; 08. oktober; 22. oktober; 05. november
Fra 16.30-19.00 i praksisfællesskabet Nørregade 5D, Vejle
pris for alle 6 gange, som betales samlet 1800,- DKK
Min 6 og max 8 deltagere (gruppen gennemføres med 5 deltagere)
