VELKOMMEN
Gennem de sidste år har tiden været fyldt af opgør med indbyggede magtstrukturer. Kvinderne har med meToo rejst sig mod mænds anvendelse af magt til at få sex og som har følt sig berettiget til at anvende deres magt til det formål. Navnene er mange Harvey Weinstein, Bill Crosby, Jeff Epstein for at nævne et par få. Herhjemme blev bl.a. Jens Gaardbo og Jes Dorph Petersen fældet af bevægelsen, der for alvor bragede løs med Sofie Lindes modige opgør. Men det handler ikke kun om sex –der gøres op med politiets misbrug af magt gennem voldsanvendelser og fordrejninger af begivenheder. Der gøres op med ledelsesformer, der hviler i en usmagelig brug af ledelsesmagten – tænk på sagerne på Københavns rådhus.
MAGTENS PSYKOLOGISKE VÆSEN
At magt korrumperer, og at mennesker med magt tror, at de har andre rettigheder, er velkendt. Politisk magt og rigdommens magt og hvad den gør ved folk er beskrevet, men der eksisterer meget lidt om magtens psykologiske væsen, sådan som den folder sig ud i de mellemmenneskelige relationer, og jeg er optaget af at belyse fænomenet magt i de nære relationer samt magtmennesket fra en psykologisk synsvinkel nærmere bestemt en dybdepsykologiske synsvinkel, især ved brug af psykoanalytisk og jungiansk teori.
MÅDER AT BRUGE OG MØDE MAGTEN PÅ
Hvorfor har nogle mennesker brug for at bruge magt i deres relationer, hvilke psykologiske behov tilfredsstiller det og hvilke psykologiske mekanismer er der på spil? Det er den ene side af magtrelationen, den der udøver magten. Men der er jo også den anden side, den som magten udøves over, og som indgår i magtrelationen og accepterer den andens magt. Der skal to til magt, for magtudøveren har jo egentlig kun den magt, som vedkommende får givet. Hvilke psykologiske mekanismer er det, der får mennesker til at bøje sig for magten og acceptere at blive bestemt over? En tanke værd
Der er selvfølgelig også andre måder at indgå i magtrelationer: man kan lave alliance med magtpersonen, man kan øve modstand til magtpersonen eller man kan vælge at emigrere, gå væk fra magtpersonen, men det, der interesserer mig, er, når magtrelationen får lov at udfolde sig som en asymmetrisk magtrelation med et oppe og et nede, et ’jeg bestemmer og du retter ind’. Denne magtrelation kan finde sted i det personlige møde, på arbejdspladser, i uddannelsesorganisationer, og i den kliniske sammenhæng, lægens konsultation eller terapeutens klinik, bare for at nævne nogle, og den kan udøves af lægen, terapeuten, læreren eller uddannelseslederen til at fremme egne formål, men den kan også udnyttes af patienten, klienten, eleven. Magten og magtens metoder findes i alle slags relationer. Den findes i samarbejde mellem kolleger, den findes i chefattituder, den findes i familie relationer, den findes i organisationer og uddannelser.
SPØRGSMÅL TIL MAGT
De spørgsmål, der optager mig, vedrører begge parter i en magtrelation præget af dominans samt selve relationens karakter:
Hvad er det rent psykologisk, der gør at magtmennesket kan få magt?
Hvilke mekanismer er det, der gør, at nogle lader sig dominere?
Hvad er magtmenneskets psykologiske profil?
Hvad er det psykologisk, der skaber et magtmenneske
Hvilke psykologiske formål tjener magten
Hvordan udfolder magten sig i relationer?
Hvad karakteriserer magtrelationer?
Disse spørgsmål vil jeg forsøge at belyse ved hjælp af teori og eksempler. Næste indlæg vil handle om magtens forklædninger
Velkommen tilbage om en uge!